Elektronisk postløsning: Kom godt i gang!

Fra nytår lukker PostNord for brevuddelingen, og som udlejer har du brug for en ny måde at få vigtige beskeder frem til dine lejere. Heldigvis har vi fundet en løsning, som vil være til stor gavn for dig som udlejer.

Når opsigelser, varslinger eller andre breve skal frem, handler det om sikkerhed, tryghed og dokumentation. Hos Danske Udlejere ved vi, at det administrative arbejde kan være en tidsrøver, og vi har været omhyggelige med at finde en løsning, som både er let at vænne sig til, hurtig, og som dokumenterer alt, hvad du har behov for som udlejer.

Hvad kan løsningen ikke benyttes til
Du kan ikke bruge digital post til at sende:

  • Påkrav om betalingsmisligholdelse
  • Opsigelse af lejer

Begge ovennævnte breve skal, indtil lovændringer i lejeloven er vedtaget (formentlig i midten af 2026), sendes og leveres på skrift; det vil sige skrevet på et stykke papir og leveret til lejer med fuld dokumentation for, hvornår brevet er leveret.

Klar, parat, digital
Danske Udlejere har indgået en aftale med Addo Sign, der sammen med e-Boks leverer en løsning skræddersyet til dine behov.

”Den største styrke ved løsningen er dokumentationen. Du kan til enhver tid se, hvornår du har sendt et brev, hvornår din lejer har modtaget det, og hvornår dokument er signeret digitalt med MitID. Det giver dig en juridisk sikkerhed, som ingen traditionel post kan levere”, siger direktør for Danske Udlejere, Michael Preetzmann.

Med en e-Boks-løsning ved du, at dit brev når den rette modtager hurtigt og uden risiko for, at det forsvinder i en bunke reklamer. Samtidig sparer du både tid og penge, fordi alt foregår digitalt. Det eneste, du skal benytter for at sende post til din lejer, er vedkommendes CPR-nummer.

Sådan fungerer løsningen
Når du tilmelder dig løsningen, skal du været oprettet i e-Boks Erhverv. Hvis din virksomhed allerede modtager digital post i e-Boks, er du oprettet. Herefter kan du:

  • Sende breve direkte til e-Boks
  • Få lejere til at underskrive kontrakter digitalt med MitID
  • Dokumentere hvornår du har sendt et dokument til en lejer.

Du har mulighed for at sende det første breve gratis, så du kan prøve systemet af.

Se webinar afholdt 3. december 2025.

TEST 500X320 Px

Kom godt i gang med at sende digital post.

Digital Post LT

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.

Addo Sign Edit LT

Genveje for medlemmer

- Hos Danske Udlejere har vi selv testet systemet. Det lykkedes mig at oprette en profil og sende  mit første elektroniske brev på cirka fem minutter. 

Jeg er på ingen måde en it-haj, og for mig var det både enkelt og intuitivt at benytte løsningen.

 

Michael Preetzmann
Direktør i Danske Udlejere