Vicevært med rettidig omhu

De herskabelige omgivelser står dog i skarp kontrast til den mand, der tager imod. Finn Damgaard ser nemlig først og fremmest sig selv som vicevært. Det er også den titel, han bruger, når han skal præsentere sig selv. Han kunne lige så godt have kaldt sig iværksætter, ejendomsinvestor eller direktør. For gennem mere end 30 år har han ene og alene opbygget Damgaard Ejendomme, som i dag omfatter mere end 30.000 kvadratmeter bolig- og erhvervsejendomme i Skanderborg midtby.

„Jeg kalder mig selv vicevært, fordi jeg simpelthen synes, det er den fedeste jobtitel. Måske er den lidt underspillet, men jeg trækker hellere end gerne i arbejdstøjet og tager mig af den daglige drift og vedligeholdelse af ejendommene,” fortæller Finn Damgaard.

Finn Damgaard er oprindeligt uddannet inden for økonomi hos Jydsk Telefon, det nuværende TDC. Efter en længere karriere i IT-branchen valgte han i 1999 at blive selvstændig og stiftede sammen med flere af sine kollegaer IT-virksomheden eCommit i Skanderborg.

„Jeg har jo egentlig tjent mine penge i IT-branchen. Når jeg havde sparet penge nok sammen, brugte jeg dem på at købe ejendomme. Det har jeg gjort siden 1992, så i mange år gik alle mine weekender med at renovere de ejendomme, jeg købte. Vel at mærke som arbejdsmand, for jeg er jo ikke uddannet håndværker. Jeg stod for alt det trælse at rive ned, isolere og rydde op efter håndværkerne,” fortæller han.

Finn Damgaard valgte sammen med den øvrige ejergruppe at sælge eCommit i 2005, der på daværende tidspunkt havde 46 medarbejdere. 

„Vi var på det tidspunkt den næststørste Apple forhandler i landet, og den største ville gerne købe os. Jeg vil nok kalde det for rettidig omhu at sælge. Pengene fra salget gav mig mulighed for at opbygge en endnu større ejendomsportefølje og koncentrere mig fuldt ud om Damgaard Ejendomme,” siger Finn Damgaard.

Drømmen om at investere i ejendomme opstod allerede tilbage i 1980’erne på et teenageværelse i Skanderborg.
„En af mine kammeraters far havde købt en udlejningsejendom. Han sagde til os, at hvis vi ville blive til noget her i verden, skulle vi investere i ejendomme. Jeg spurgte hvorfor, og han svarede prompte: ’Så har du jo andre til at betale din husleje’. Den sætning glemte jeg aldrig.”

„I 1992 købte jeg min første udlejningsejendom med tre lejligheder. Jeg indrettede en fjerde lejlighed i tagetagen til mig selv, og huslejen fra de tre andre lejligheder betalte stort set min egen husleje. Det var sgu smart. Året efter købte jeg endnu en ejendom med fire lejemål, og så gik det stille og roligt derudad,” fortæller han.

Hjemme vakte investeringerne dog ikke den store begejstring.

„Jeg købte min første ejendom for 630.000 kroner. Da min mor hørte det, rystede hun på hovedet og sagde, at jeg var tosset. Da jeg året efter købte endnu en ejendom, skældte hun mig ud. Syv år senere solgte jeg dem med en fortjeneste på omkring 1,5 millioner kroner, og jeg var sikker på, at nu ville jeg da få ros. Men hun kiggede bare på mig, rystede igen på hovedet og sagde: ’Jeg er fuldstændig ligeglad, det er stadig tosset’. Det har vi grinet meget af siden,” fortæller Finn Damgaard med et stort smil.

I morens verden var det ganske enkelt ubegribeligt at købe en ejendom til tre gange den pris, hun selv havde givet for sit parcelhus.

„Hun lever desværre ikke længere, men hvis hun havde set, hvor stor en ejendomsportefølje jeg har fået opbygget gennem årene, var hun nok alligevel blevet lidt stolt. Det var jo ikke helt så tosset endda,” siger han.

Kirkegaards Baghave og Munkegaarden
Finn Damgaard har valgt at koncentrere virksomhedens udlejningsejendomme i Skanderborgs bymidte. Porteføljen omfatter i dag 100 boliger og 50 erhvervslejemål, men inden for de næste 10 år forventer han at have føjet væsentligt flere kvadratmeter til gennem to store byudviklingsprojekter.

I samarbejde med Skanderborg Kommune er det lykkedes at udvikle et projekt, hvor Damgaard Ejendomme skal opføre 17.000 kvadratmeter med omkring 200 boliger og erhverv. Det er Skanderborgs hidtil største byudviklingsprojekt, og det bliver placeret helt centralt mellem Adelgade, Sygehusvej og butikscenteret Bloms Butikker. 

”Projektet har fået navnet Kirkegaards Baghave, fordi området ligger, hvor vores bysbarn Ole Lund Kirkegaard legede som barn og hentede inspiration til fortællinger som Gummi-Tarzan og Orla Frøsnapper. Der er dog flere, der har sagt til mig, at navnet er lidt frækt, fordi det også kan opfattes som en hentydning til, at lejemålene henvender sig til det ældre segment og ligger tæt ved kirkegården. Men det er altså ikke derfor, det hedder Kirkegaards Baghave,” fortæller Finn Damgaard med et grin.

Tanken var oprindeligt, at flere investorer skulle indgå i projektet, men finanskrisen og siden coronapandemien satte en stopper for interessen.

”Jeg har erkendt, at investorerne ikke er der på nuværende tidspunkt, så vi kommer selv til at køre projektet i mål ét område ad gangen. Der er fire delområder i alt, og nu går vi i gang med område to. Om tre år fortsætter vi med område tre, og så må det udvikle sig stille og roligt. Vi har allerede 150 mennesker på venteliste til de kommende boliger, og jeg bliver kontaktet af nye næsten hver dag. Så interessen er der i hvert fald,” forklarer Finn Damgaard.

Omkring 100 meter længere nede ad Adelgade venter det næste store projekt. Munkegaarden skal lukke hullet mellem Adelgade og indkørslen til Bloms Butikker og kommer til at rumme 16 store lejligheder samt tre til fire butikslokaler.
Finansieringen af de to store projekter sker ved løbende salg af ejendomme fra den eksisterende portefølje og ved at tage ét skridt ad gangen. Når Kirkegaards Baghave og Munkegaarden står færdige, forventes de tilsammen at have en værdi på mere end en halv milliard kroner.

Et generationsskifte med 60 års perspektiv
Finn Damgaard mødte sin kone, Rikke Damgaard, i 2002, og hun har været en vigtig del af virksomheden lige siden. Mens Finn Damgaard står for udvikling, projekter og den daglige drift ude på ejendommene, har Rikke Damgaard gennem mange år haft ansvaret for administrationen og den økonomiske styring.

Parrets to døtre, Sofie på 28 og Zizi Marie på 18, har gennem flere år givet udtryk for, at de på et tidspunkt gerne vil føre familievirksomheden videre. At generationsskiftet allerede blev en realitet og offentliggjort den 17. april 2026, kom dog bag på dem alle.

Familiebillede: Fra venstre Sofie, Finn, Zizi Marie og Rikke Damgaard.

”Vi indkaldte til et familiemøde, hvor vi fortalte pigerne, at vi gerne ville overdrage 30 % af Damgaard Ejendomme til dem hver. De blev noget overraskede og udbrød forskrækkede: ’Jamen, er I syge?’ Det er vi heldigvis ikke,” fortæller Finn Damgaard.

Kort tid forinden var Finn Damgaard derimod blevet kontaktet af sin bankrådgiver, som foreslog, at familien gennemførte et generationsskifte allerede nu. Tidspunktet var nemlig særdeles gunstigt, efter at regeringen havde ændret reglerne, så en ejendomsportefølje ikke længere automatisk blev betragtet som en pengetank, men som en virksomhed. Det gjorde generationsskiftet væsentligt mere attraktivt og økonomisk fordelagtigt rent skattemæssigt.

Finn Damgaard, der fyldte 60 år i april, havde dog slet ikke forestillet sig, at tiden allerede var inde. Han mente, at der var mange år endnu, og ønskede samtidig at sikre, at der var trukket tilstrækkeligt udbytte ud af virksomheden til pensionsårene, før et generationsskifte blev aktuelt.

”Jeg havde egentlig slet ikke tænkt mig, at vi skulle gennemføre generationsskiftet allerede nu. Der var jo masser af tid, og så gammel er jeg altså heller ikke. Min bankmand forklarede mig, at det nye skattevindue netop betød, at vi skulle gøre det nu. Samtidig forsikrede han mig om, at det på ingen måde var farligt at give pigerne hver 30 % af virksomheden. Der var rig mulighed for at reservere de penge, som min kone og jeg får brug for i vores alderdom,” forklarer Finn Damgaard.

Ægteparret bookede derfor et møde med en specialist i generationsskifte, og sammen besluttede de, at tiden var den rette.
”Vi har gjort meget ud af at fortælle pigerne, at det ikke betyder, at de bare kan læne sig tilbage, fordi de kommer ind i virksomheden nu. De skal selv ud at lære, og de skal skabe deres egen levevej. Det har været rigtig vigtigt for os. Vi har også selv arbejdet os op, og det lærer man rigtig meget af. Man lærer ikke noget af, at pengene bare dumper ind,” fortæller Rikke Damgaard.

Finn Damgaard supplerer:

”De kommer til at eje en formue, men de har ikke fri adgang til den. Alt er begrænset - også senere hen i forhold til børnebørn. Vi giver dem en kæmpe gave, som de med tiden får større indflydelse på. Men i første omgang skal de selv skabe deres eget liv.”

Ægteparret har samtidig sikret sig, at Damgaard Ejendomme forbliver i familien. En kommende ægtefælle kan derfor ikke gifte sig til en del af formuen, og hvis den ene af døtrene ikke får børn, bliver aktierne ikke overdraget til en velgørende organisation eller lignende, men til den anden datters børn, når den tid kommer. Der er taget stilling til stort set alle tænkelige scenarier.

”Vi har sørget for at tage alle de svære beslutninger, så vores piger slipper for selv at skulle gøre det,” siger Finn Damgaard med alvorlig mine.

Ægteparret forventer at fortsætte i deres nuværende roller i mindst 10 år endnu. I den periode skal de to store byudviklingsprojekter føres i mål, samtidig med at døtrene stille og roligt kan lære virksomheden at kende i deres eget tempo.
Den yngste, Zizi Marie, har netop afsluttet 2.g og planlægger efter studentereksamen at uddanne sig til ejendomsadministrator. Sofie er uddannet multimediedesigner og har allerede gang i sin egen karriere. Samtidig arbejder hun otte timer om ugen i Damgaard Ejendomme, hvor hun har ansvaret for virksomhedens digitalisering.

”Jeg vil bestemt anbefale andre udlejere at overveje et generationsskifte, hvis de har arvinger, der en dag skal overtage. Det er ikke farligt. Tværtimod er det rettidig omhu at få trykket på knappen nu. Altså lige nu,” siger Finn Damgaard.

En rigtig vicevært
Finn Damgaard har ingen planer om at sætte sig i en lænestol, heller ikke når de to store byudviklingsprojekter efter planen er ført i mål om 10 år. Når døtrene en dag overtager ledelsen, forestiller han sig stadig at tage den daglige runde blandt ejendommene. Ganske enkelt fordi han ikke kan lade være. 

”Jeg kommer nok aldrig til at gå helt på pension. Drømmen er at være den her gamle bedstefar, der futter rundt mellem ejendommene og holder øje med, at alt er, som det skal være. Så er jeg jo for alvor blevet det, jeg hele tiden har kaldt mig selv - en rigtig vicevært,” siger Finn Damgaard.