Værd at vide om fremtidsfuldmagter

Begrebet ”Fremtidsfuldmagt” så lyset for første gang i dansk lovgivning med lov nr. 618 fra den 6. august 2016.

Over årene har flere og flere fået øjnene op for, at det ikke blot for den pågældende selv, men særligt også for den pågældendes nærmeste er en både god og fornuftig idé at oprette en fremtidsfuldmagt. 

Antallet af personer, der opretter en fremtidsfuldmagt, har da også været støt stigende siden den spæde start i 2016 med blot 2.346 oprettede fremtidsfuldmagter i 2017 til næsten 165.000 i 2025.

I denne artikel vil vi opridse de grundlæggende regler om fremtidsfuldmagtsinstituttet og gøre opmærksom på nogle få forhold, som bør overvejes, når den pågældende ejer fast ejendom, herunder navnlig en eller flere udlejningsejendomme.

Hvad er en fremtidsfuldmagt?
Som der forudsætningsvis ligger i ordvalget, er en fremtidsfuldmagt en fuldmagt, der tager sigte på fremtiden. Altså en form for hvilende fuldmagt, der først får virkning, når en nærmere beskrevet begivenhed indtræffer. 

Konkret er betingelsen ifølge lov om fremtidsfuldmagter, at fuldmagtsgiveren på et tidspunkt efter fuldmagtens oprettelse som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter.

Lov om fremtidsfuldmagter fra 2016 er i princippet lidt ”gammel vin på nye flasker”. 

Det har således også forud for lovens tilblivelse været muligt for en person at oprette en fuldmagt, hvorefter en anden person (fuldmagtshaver) bliver tillagt ret til at kunne disponere på fuldmagtsgivers vegne i det i fuldmagten beskrevne omfang.

Sådan oprettes en fremtidsfuldmagt
Det særlige ved loven er, at oprettelsen af en fremtidsfuldmagt er undergivet en bestemt fremgangsmåde. Fremtidsfuldmagten skal således for at være gyldig oprettes skriftligt i et såkaldt Fremtidsfuldmagtsregister.
Efter registreringen skal fremtidsfuldmagten underskrives digitalt med MitID af opretteren og efterfølgende ved personligt fremmøde, for notaren vedkendes af opretteren - og kun denne person.

Vedkendelsen for notaren indebærer, at opretteren dels ved forevisning af billed-ID skal kunne dokumentere sin identitet og dels over for notaren skal kunne redegøre for, at opretteren er klar over, hvad en fremtidsfuldmagt går ud på, herunder hvad og hvem der gives fuldmagt til.

Hvis en opretter er fritaget for at modtage digital post og som følge heraf ikke kan underskrive med MitID, vil både underskrift og vedkendelse kunne finde sted ved personligt fremmøde for Familieretshuset.

Hvornår træder fuldmagten i kraft?
Fremtidsfuldmagten kan herefter, når betingelsen om opretterens manglende evne til at kunne varetage egne forhold er opfyldt, sættes i kraft ved en henvendelse til Familieretshuset.

Henvendelsen skal som udgangspunkt være ledsaget af en lægeerklæring om, at opretteren nu er kommet i den tilstand, som betinger, at fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft.

Selvom fremtidsfuldmagten er blevet oprettet for en notar, der har vurderet, at opretteren var i stand til at forstå, hvad oprettelsen af en fremtidsfuldmagt indebar, foretager Familieretshuset alligevel en prøvelse af, om det er betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

Det indebærer, at Familierets-huset eksempelvis kan undlade at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis det ud fra de foreliggende omstændigheder vurderes, at opretteren manglede den fornødne beslutningskompetence på tidspunktet for fremtidsfuldmagtens oprettelse.

Når Familieretshuset siger nej
Civilstyrelsen er ankeinstans for afgørelser truffet af Familierets-huset om fremtidsfuldmagter.

Der foreligger efterhånden en vis offentliggjort praksis fra Civilstyrelsen, hvor styrelsen har stadfæstet afgørelser truffet af Familieretshuset. Det gælder blandt andet sager, hvor Familieretshuset på baggrund af de lægelige oplysninger har vurderet, at opretteren på tidspunktet for fremtidsfuldmagtens oprettelse ikke havde den fornødne mentale habitus til på betryggende vis at kunne overskue fremtidsfuldmagtens oprettelse og de deraf følgende konsekvenser.

Derudover kan Familieretshuset nægte at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis den indeholder bestemmelser, der strider mod lovens ufravigelige regler.

Det gælder eksempelvis bestemmelser, der giver en fremtidsfuldmagtshaver ret til at indgå aftaler med sig selv, såsom overdragelse af en ejendom fra opretteren til fuldmagtshaveren selv.



Gaver og interessekonflikter
Videre ses det i praksis at være stadfæstet, at en ubegrænset ret for en fuldmagtshaver til på opretterens vegne at give gaver til eksempelvis familiemedlemmer heller ikke tillades sat i kraft.

Det indebærer, at det ved oprettelsen af en fremtidsfuldmagt ofte vil være relevant at indsætte subsidiære eller sideordnede fuldmægtige, som kan varetage dispositionen på opretterens vegne i situationer, hvor den primære fuldmægtig selv er part i aftalen.

Tilsvarende vil det være relevant at begrænse en eventuel gavefuldmagt beløbsmæssigt, eksempelvis til de beløb der kan gives afgiftsfrit efter reglerne om gaveafgift.

Særlige overvejelser for ejendomsejere
En klassisk fremtidsfuldmagt giver ofte primær fuldmagt til en ægtefælle eller samlever og subsidiær fuldmagt til opretterens børn, således at disse som udgangspunkt alene kan disponere i enighed.

Det kan imidlertid opleves som tungt, hvis alle børn skal tiltræde enhver disposition. Samtidig er det ikke givet, at personer, der er velegnede til at håndtere personlige forhold, også har de nødvendige kompetencer til at varetage større økonomiske dispositioner.

Det vil derfor ofte være relevant at overveje, om ét af børnene eller en anden nærtstående person skal have ansvaret for en portefølje af udlejningsejendomme, mens øvrige dispositioner håndteres i fællesskab.

Lange sagsbehandlingstider kan give udfordringer
En ofte konstateret problematik er, at der fra indsendelsen af anmodningen med lægeerklæring til Familieretshuset kan gå forholdsvis lang tid, før fremtidsfuldmagten sættes i kraft.

Det er ikke videre praktisk, når der dagligt skal træffes dispositioner vedrørende en ejendomsportefølje.

Der kan være taget højde for det ved, at eksempelvis en administrator har en almindelig fuldmagt til at disponere. Alternativt kan det være værd at overveje selskabets tegningsregler, så andre medlemmer af ledelsen kan disponere på selskabets vegne, hvis opretteren bliver ude af stand til det.

Søg rådgivning
På baggrund af de muligheder og den kompleksitet, en fremtidsfuldmagt indeholder, skal der lyde en opfordring til at søge rådgivning i forbindelse med oprettelse af en fremtidsfuldmagt.