Når lejeboligen bliver til et hotel

Hver sommer ser vi turister med kufferter forsvinde ind i ganske almindelige beboelsesejendomme. Ofte er der tale om korttidsudlejning via Airbnb eller lignende platforme. Men hvornår er der egentlig tale om almindelig fremleje, og hvornår er lejeboligen blevet til et hotel?

22. juli 2026

Af Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere

Portrætbillede af Michael Preetzmann der er direktør og underviser hos Danske Udlejere

Svaret er ganske enkelt. Fremlejeretten er en social beskyttelsesregel (lejelovens kapitel 19). Den skal sikre, at lejeren eksempelvis kan tage på studieophold eller arbejde midlertidigt i en anden landsdel. Reglerne er ikke indført for at give lejeren mulighed for at etablere hotelvirksomhed.

Der er stor forskel på:

  • At udleje sin bolig i en ferieperiode på 14 dage, og
  • At foretage 100 individuelle korttidsudlejninger årligt til skiftende turister med professionel rengøring, dynamiske priser og døgnservice.

I sidstnævnte tilfælde er der næppe længere tale om almindelig boligudlejning, men om erhvervsmæssig korttidsudlejning.

Interessant nok er private udlejere, lejerorganisationerne og et bredt politisk flertal enige om ét centralt forhold: Boliger skal som udgangspunkt anvendes til beboelse.

Hvad skal du gøre som udlejer?
Opdager du, at din lejer udøver ulovlig korttidsudlejning, bør du reagere straks.

Du bør:

  • Afgive et skriftligt påbud om, at den ulovlige fremleje skal bringes til ophør,
  • Og hvis påbuddet ikke efterleves, kan der være grundlag for at ophæve lejeaftalen efter lejelovens § 182, stk. 1, nr. 6.

Kortvarig udlejning til skiftende turister er ikke den fremlejeret, som lejelovens regler er indført for at beskytte.
Nedenfor finder du derfor to eksempler på, hvorledes du som udlejer kan reagere ved ulovlig korttidsudlejning.

Påkravsbrevet
Brevet nedenfor er afleveret med bud inkl. vidne den 22. juli 2026 kl. 17.00
og 
Brevet er sendt til lejers e-mail den 22. juli 2026 kl. 16.50.

Ophævelsesbrevet

Brevet nedenfor er afleveret med bud inkl. vidne den 30. juli 2026 kl. 12.00 
og
Brevet er sendt til lejers e-mail den
30. juli 2026 kl. 12.00.