Bosætning?
En af samfundets store udfordringer for tiden er, at boligerne i Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang er placeret netop dér, hvor de danske borgere helst vil bo. Efterspørgslen efter boliger er størst i de store byer, hvor der er knaphed på boliger - mens de tomme boliger findes i landområder, hvor efterspørgslen er minimal.
23. august 2026
af Keld Frederiksen, formand i Danske Udlejere
Er det muligt at udvikle de tomme /ledige lokaler og øde områder i storbyerne, således at flere kan få en bolig i storbyen? Ja.
Det er muligt at indrette nye boliger i ledige lokaler, men der er også mange begrænsninger. Begrænsningerne består specielt af, at ombygning og renovering ofte kræver, at reglerne i nyere bygningsreglementer skal opfyldes. Det betyder, at ombygningsomkostningerne bliver af en sådan størrelse, at det ikke er rentabelt at foretage dem.
Danske Udlejere foreslår derfor, at politikerne skal arbejde på at finde mulige dispensationsmuligheder, således at det ikke er de mange ekstra omkostninger - som opfyldelse af de nye bygningsreglementer kræver - der skal være årsag til, at der ikke indrettes nye boliger.
Det er åbenlyst, at byggemyndighedernes krav, der relaterer sig til de sundheds- og sikkerhedsmæssig forhold - selvfølgelig skal overholdes. Sagkyndige teknikere antages at kunne vurdere, i hvilket omfang det er muligt at fravige de bygningsmæssige krav og derfor udstede dispensationer uden at gå på kompromis med beboernes sikkerhed.
Det valg er og kan være nødvendigt for politikerne at træffe, hvis de vil opfylde borgernes ønske om at bo i storbyerne. Og specielt, hvis politikerne ikke er indstillet på, at motivere borgene til at fravælge storbyen - eller formuleret på en mere positiv måde: At motivere borgerne til at lade sig tiltrække af livet uden for storbyerne.
Er det muligt at ændre denne tilstand, og er det i det hele taget politikernes ønske at ændre den nuværende situation, hvor borgerne søger til storbyerne? Politikere ønsker tilsyneladende ikke at blande sig i, hvor borgerne skal bosætte sig og har derfor ikke ønske om at motivere borgerne til at flytte fra eller til udvalgte områder.
For år tilbage besluttede politikerne, at lokale områder i Danmark kunne få erhvervsudviklingsstøtte for at fremme industrien i områder, hvor der ikke var industri.
Ud fra samme tankegang kunne politikerne vælge at støtte private borgeres bosætning i områder, som ikke er så attraktive - og som fra politisk hold ønskes befolket.
I flere områder ser man, at supermarkeder skyder op i parcelhuskvarterer, og/eller at der indledes med byggeri af supermarkeder, som så følges op med boliger af forskellig art. Således dannes små samfund omkring et enkelt indkøbscenter, og dermed har supermarkedskæderne en vis indflydelse på, hvordan byer opstår og udvikler sig. Den udvikling synes efter min opfattelse ikke at være optimal.
Min opfattelse er fortsat at der skal værnes om de eksisterende by-miljøer og det handelsmiljø, der har været en del af byerne i mere end 100 år. Det udelukker selvsagt ikke, at der bliver ”eksperimenteret” med nye indkøbsmuligheder og -miljøer.
Ret beset har vi ikke direkte behov for at kunne færdes i disse by- og handelsmiljøer, men det giver en tilfredsstillelse af udefinerlig art.
Det ultimative alternativ til by- og handels-centrene er, at vi alle - fra hver sin bolig - bestiller de fornødenheder, som hver familie har behov for, og vi får det leveret hjem på en miljørigtig måde.
Derved undgår hver familie at belaste miljøet med diverse transport og slipper for al for megen personlig, fysisk kontakt med andre.
Jeg skal lige præcisere, at mit ønske for fremtiden er, at man kan bevare og modernisere det nuværende bymiljø, idet den form for bymiljø skaber gensidig påvirkning og et socialt samspil, der er givende for os alle.